Veng

Logbøger i "gamle dage"

Praktikerklæringer, logbøger, erklæringer om oplæring. Kært barn har mange navne og har traditionelt bestået af papir. Når lærepladser skulle udfylde den lovpligtige dokumentation på deres lærlinges udvikling og formåen, er det sket på et stykke papir indleveret af lærlingen. Når lærlingen efterfølgende skulle fremvise dokumentationen til sin skole, var det det samme stykke papir, nu lettere krøllet og med kaffepletter på, som blev hevet frem. Forudsat selvfølgelig,  at erklæringen ikke var gået tabt i løbet af processen.

Logbøger i dag

Løsningen er selvfølgelig digital og møder eleverne dér hvor de er, på en app som de “bærer” på deres telefon igennem hele deres uddannelse. Dermed bliver den aldrig væk og er næsten altid lige ved hånden. Oplæringsansvarlige modtager besked når det er tid til at udfylde en elevs erklæring, og når de er udfyldte, fremsendes erklæringerne til skoler og eventuelle lokale uddannelsesudvalg. Altsammen helt automatisk og efter de rytmer, uddannelsesperioder og tidsplaner der passer til de enkelte uddannelser. Nogen uddannelser ønsker at oplæringsansvarlige skal kunne udfylde erklæringen løbende i løbet af oplæringsforløbet. Andre ønsker at dette først skal ske henimod slutningen.

Næste skridt

Vi er specialister i udviklingen af digitale logbøger, og har bl.a. udviklet dem til Byggeriets Uddannelser, Snedkernes Uddannelser, Uddannelsessekretariatet og Transporterhvervets Uddannelser. Hver løsning er individuelt tilpasset i både design, layout og funktionalitet, men bygger på den samme kerne. Denne kerne, kombineret med vores store viden om uddannelsessektoren, gør at vi hurtigt og overkommeligt kan få de rette løsninger i luften.

Hvis du vil høre mere om hvordan I kan få digitaliseret jeres logbøger, så kontakt Philip Veng på phv@veng.it eller telefon 2021 6470.

Vi er leverandør på en SKI-rammeaftale og kan levere logbøger på konkurrencedygtige vilkår til det offentlige. Som SKI-leverandør lever vi op til en række kriterier inden for kvalitet, miljø og samfundsansvar.

Lind & Risør Logo