← Guides
Fra idé til færdig løsning

Sådan bliver logbogen digital

Den Digitale Logbog erstatter papirformatet med en app til lærlingen og en portal til oplæringsansvarlig og skole – begge med det samme overblik, opdateret og skræddersyet til jeres uddannelser.

Hvorfor overhovedet gå væk fra papir?

En logbog på papir kan kun være ét sted ad gangen. Lærlingen har den i tasken, den oplæringsansvarlige har den ikke, og skolen ser den først til sidst. Går et forløb skævt, opdages det ofte for sent – og en logbog, der bliver væk eller får kaffepletter i skurvognen, er svær at dokumentere til svendeprøven.

Den digitale logbog er hos alle tre parter på samme tid – opdateret i realtid, uanset hvem der kigger. Kompetencerne registreres, efterhånden som de opnås, så det altid er til at se, hvilke mål der er nået, og hvilke der mangler. Ingen erklæringer går tabt, og dokumentationen er samlet og klar, når svendeprøven nærmer sig – og det danner et konkret afsæt for de snakke, oplæringsansvarlig og lærling løbende skal have om, hvor langt lærlingen egentlig er.

1 Vi designer logbogen til jeres uddannelse

Der findes ikke to erhvervsuddannelser, der er ens – så Den Digitale Logbog er ikke én fast skabelon. Vi designer den specifikt til jer: visuelt, så den ligner jer, og funktionelt, så den passer til jeres oplæringsmål, vurderingsskala og forløb.

Det starter med, at vi taler jeres uddannelse igennem: Hvilke oplæringsmål er der? Hvordan er de delt op på fagområder? Hvad skal være nået hvornår i forløbet? Jo skarpere det er beskrevet, jo bedre kan lærling, oplæringsansvarlig og skole se præcis, hvad der er nået – og hvad der mangler inden svendeprøven.

2 Der er mulighed for at appen integrerer med skolernes studieadministrative systemer, så den kan hente elevdata

Bruger skolerne et studieadministrativt system, opsætter vi integrationen, så appen kan hente elevdata derfra. Første gang lærlingene åbner appen, valideres de med MitID, og ud fra oplysningerne i deres skoles studieadministrative system opretter systemet automatisk en oplæringserklæring for hver oplæringsperiode – med korrekt slutdato. Det sikrer, at hele processen starter så automatisk som muligt.

3 Alle ombord

Den Digitale Logbog gør det nemt for lærlinge, virksomheder og skoler at samarbejde om uddannelsesforløbet. Det er den oplæringsansvarlige i virksomheden, der udfylder og godkender oplæringserklæringerne i systemet. Lærlingen og skolen kan følge med i, hvad der er registreret, og holde øje med, om uddannelsen skrider frem som planlagt – så alle parter har det samme opdaterede billede af, hvor langt lærlingen er i sin oplæring.

  • Lærlingen henter appen og ser sine oplæringserklæringer, mål og status i ét overblik.
  • Den oplæringsansvarlige logger ind i webportalen og vurderer oplæringsmålene. Lærling og skole kan nu se vurderingerne.
  • Skolen følger med i webportalen på tværs af uddannelser og elever – og ser kun de elever, der går på den aktuelle skole.

4 Admin-adgang i webportalen

I webportalen kan I følge med på tværs af uddannelser og lærlinge, og supportere brugerne i mindre omfang.

Hvad kræver det af jer?

Det handler først og fremmest om at få styr på oplæringsmålene. I tager udgangspunkt i dem, I allerede har – men digitaliseringen kan give anledning til at justere på dem. Samtidig er I med i selve designet af logbogen, både visuelt og funktionelt, så den ender med at ligne jer og virke, som I arbejder. Når det er faldet på plads, står vi for resten: tilpasning, opsætning, integration og drift. I kan sagtens starte med én uddannelse og udvide i jeres eget tempo.

Spørgsmål og svar

Hvor lang tid tager det at komme i gang?
Regn med 3-6 måneder, afhængigt af kortlægning, tilpasning og hvor mange funktioner I ønsker.
Hvordan ved oplæringsansvarlige, hvornår en erklæring skal indsendes?
Når en oplæringserklæring skal udfyldes, modtager den oplæringsansvarlige et link og en engangskode på mail, der giver adgang til at udfylde og indsende erklæringen.
Kan vi starte med én uddannelse og udvide bagefter?
Ja. Mange starter med én uddannelse eller ét speciale for at få rytmen ind, og ruller derefter ud til resten. Den Digitale Logbog tilpasses den enkelte uddannelse, så I kan tage det i det tempo, der passer jer.

Vil I se Den Digitale Logbog i praksis?

Vi viser gerne løsningen frem – ingen slides, bare produktet.